Projektering

Som begreb er projektering en sammensat og ikke sjældent kompleks indledningsfase, der skal tage hensyn til forskellige interesseområder, håndværk og praktik. En proces, der i kraft af engagement og samarbejde mellem bygherre, ingeniører, arkitekter og håndværkere har til hensigt at klarlægge ethvert aspekt af opgaven, så den kan løses optimalt. Projekteringsfasen medvirker til at skabe det overblik, der gør det muligt at virkeliggøre bygherrens intentioner, og på den måde gøre en vision til virkelighed.

Den del af projekteringen og samarbejdet, som LH Concept Gulve kan tilbyde at løse professionelt og engageret, er gulvet. Moderne bygninger kræver nemlig ofte et væld af tekniske installationer, special-opbygning af gulvet eller anden udfordring af arkitektonisk karakter.

Det er vigtigt for os at være med fra starten, så kontakt os allerede i den indledende fase.

Værd at vide før du vælger gulv
Den rigtige gulvløsning er individuel og tager hensyn til belastning, funktionsområder, interiør samt alle æstetiske, praktiske og økonomiske ønsker.
Kreative gulve, farver og mønstre giver mulighed for unikke og spændende gulve. Blandt vores løsninger finder du både standard- og specialprodukter, kombinationer af forskellige produkttyper, mønsterlægninger m.v. Rekvirer kvalitets- og farveprøver hos din professionelle gulventreprenør, som du også kan drøfte mulighederne med.

Det er meget vigtigt nøje at overveje ens krav og forventninger til gulvet. Dels skal løsningen holde i mange år, og dels skal rengøring og vedligeholdelse være en nem sag. Tag os derfor gerne med på råd i disse spørgsmål.

Uanset om du er rådgiver eller bygherre, så involvér os så tidligt som muligt i projektforløbet. Brug os til drøftelser af muligheder for mønsterlægninger, produktkombinationer, konstruktionsopbygning, renoveringsopgaver, drifts- og vedligeholdelsesspørgsmål. Vi har en masse erfaring og står til rådighed som sparringspartnere omkring ethvert professionelt gulvprojekt.